Fodplejeren tilbyder
EFTERSYN FØRST
En behandling starter med et eftersyn af foden – har du ligtorne, sår, negle- eller fodsvamp, hård hud/ hælrevner eller foddeformiteter. Alt noteres i en journal, du er velkommen til at læse
En fodbehandling tilpasses altid individuelt til den enkelte
EN FODBEHANDLING – FODPLEJE
Selve behandlingen starter med et lunt fodbad, derefter beskæres evt. hård ud og hælrevner, neglene klippes korrekt, derefter bliver de slebet og renset grundigt op i neglefalsen. Har du ligtorne fjernes de samtidig.
Fodbehandlingen afsluttes med en god creme, evt. specialcreme til hælrevner, samt en let fodmassage
Har du problemer med nedgroede negle, fremstiller og påsætter den lægeexam fodplejer en bøjle, evt, pålimes en plastikbøjle. Bøjlen vil over tid, rette og korrigere neglen – du skal jævnligt komme til kontrol for eftersyn og justering.
Du får råd og vejledning om brug af indlæg og aflastninger. Den lægeexam fodplejer har som regel forskellige gel-aflastninger der hurtigt kan afhjælpe småproblemer.
Skønnes det der er brug for indlæg, henviser den lægeexam. fodplejer til en bandagist.
En bandagist har 5 ½ års uddannelse bag sig, og er derfor den bedst kvalificerede til fremstilling af indlæg.
Skønnes det der er brug for læge eller speciallæge, hjælpes der også med dette
Den daglige pleje af dine fødder er også vigtig – daglig vask og grundig tørring, indsmøring i en god fodcreme – og evt. lave fodøvelser, dette kan din lægeexam. fodplejer instruere dig i.
Hvis dine fødder skal trives uden problemer, er det vigtigt du bruger korrekt fodtøj, samt strømper af gode materialer – helst uld og bomuld.
Desværre er lægeexam. fodplejere ikke godkendt til tilskud ved diabetes og leddegigt, ligesom sygeforsikringen ”danmark” heller ikke yder tilskud.
Klinikken her er medlem af Diabetesforening, vi holder os dermed fuldt opdaterede med sidste nye viden indenfor diabetesbehandling